Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
21.11.2021 | Af: Michael Frederiksen

Vendsyssels første sejr på udebane: 40-21 på Fyn

Vendsyssel Håndbold sikrede sig søndag eftermiddag sæsonens første sejr på på udebane i kvindernes 1. division. Efter fire udebane-nederlag til AGF, Roskilde, Bjerringbro og SønderjyskE vandt liganedrykkerne knusende sikkert med 40-21 over Gudme.

 

Det sidste mål blev scoret af holdets assistenttræner, 40-årige Lene Kragh, som i dag stod på kamprapporten, da Vendsyssel fortsat har problemer med en del skader.

Der var på intet tidspunkt tvivl om udfaldet på Fyn. Allerede efter tre minutter førte Vendsyssel med 3-0, og efter 11 minutter viste måltavlen 9-2 til gæsterne. Pausestillingen lød på 22-9 til Vendsyssel.

I anden halvleg øgede Oli Kecmans tropper føringen til 25-10 og 30-13 med 20 minutter igen. Herfra kunne Vendsyssel tage det stille og roligt på cruisekontrol.

Vendsyssels målscorere:

Christina Pedersen 11
Mette Brandt 9
Christina Hansen 7
Rikke Dahl 4
Sara Madsen 3
Sofie Lassen 3
Tania Knudsen 2
Lene Kragh 1

Der resterer kun to kampe inden julepausen. Lørdag 11. december får Vendsyssel besøg af TMS Ringsteds tophold, og torsdag 16. december kommer AGF på besøg i DRINX Arena i Syvsten.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close