Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
17.11.2021 | Af: Kanal Frederikshavn

Vidnetrusler og vold sender to mænd i fængsel

To mænd på 18 og 22 år er i dag blevet varetægtsfængslet i fire uger på baggrund af en voldssag 6. november foran To Trin Op i Søndergade i Frederikshavn.

 

Der er tale om to unge mænd fra lokalområdet. De er sigtet for vidnetrusler og kvalificeret vold. Begge kærede afgørelsen til landsretten.

Ifølge Nordjyllands Politi slog de to mænd en 18-årig mand i hovedet flere gange med en flaske. I forbindelse med, at de slog ham, bebrejdede de ham noget, han havde sagt i en anden politisag. På den baggrund mener politiet, at der er tale om vidnetrusler.

Den 18-årige mand, som blev slået med en flaske, kommer ligeledes fra lokalområdet. Han brækkede kæben, flækkede et øjenbryn og beskadigede flere tænder.


 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close