Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
27.09.2021 | Af: Kanal Frederikshavn

Voldsom brand i nat i hus på Nørregade i Hørby

Teknikere skal nu undersøge stedet for at finde frem til brandårsagen. Foto: Per Frank Paulsen, TV2 Nord
En brand i en garage i Hørby spredte sig natten til mandag til beboelsen i et hus på Nørregade, der blev voldsomt beskadiget ved branden.


 

Ingen kom til skade, men beboerne i et hus på Nørregade står hjemløse efter en voldsom brand, der raserede huset kort efter midnat. Det fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Jesper Sørensen.

- Beboerne opdagede selv branden og fik sig reddet ud i tide, siger han til TV2 Nord.

Branden begyndte i en garage, hvor den hurtigt blev så voldsom, at der var fare for spredning til andre huse i nabolaget, så de to politipatruljer på stedet måtte sikre sig, at alle naboer var vågne, fortæller vagtchefen.

- Det var ret voldsomt en overgang og et par gasflasker, der stod i garagen sprang, siger Jesper Sørensen til TV2 Nord.

Brandfolk fra Nordjyllands Beredskab fik bekæmpet branden og kunne forlade stedet igen sidst på natten, lyder det fra Beredskabet på Twitter.

Teknikere skal nu undersøge stedet for at finde frem til brandårsagen.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Per Frank Paulsen, TV2 Nord

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close