Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
29.12.2021 | Af: Michael Frederiksen

WH uden Galoha, Pavel, Oliver Anker og Mieritz

Kirils Galoha er færdig i Frederikshavn White Hawks. Hans kontrakt udløber først til nytår, men han er ikke med i de to nytårskampe mod Aalborg.
Frederikshavn White Hawks er svækket i aftenens lokalopgør mod Aalborg Pirates. I forhold til seneste kamp mod Rødovre mangler der tre spillere.

 

Kirils Galoha havde kontraktudløb til nytår, men parterne aftalte, at den lettiske forward ikke skulle vende tilbage til Frederikshavn efter sin juleferie. Han er derfor ikke med i de to nytårskampe mod Aalborg Pirates.

Derudover savner White Hawks i aften Oliver Anker og Niklas Pavel. Det vides ikke, om det skyldes skader eller COVID-19, men der er som tidligere omtalt på Kanal Frederikshavn registreret corona i WH-truppen.

Christian Mieritz, som ikke var med i truppen i Rødovre, er heller ikke med i aften, selv om hans back-kollega Niklas Pavel er fraværende. Cheftræner Jari Pasanen foretrækker at spille med syv backs, men i aften er der kun seks til rådighed.

Kirils Galoha nåede at spillede 17 kampe i den hvide WH-trøje, hvor det blev til i alt seks point (fem mål og en assist).

- Han har hjulpet os i en periode, hvor vi var ramt af skader, og han har gjort det fint, men vi synes ikke, at han har det ekstra, der skal til at fortsætte efter nytår. Så er det bedre at give en af vores unge spillere mere spilletid, udtaler White Hawks' direktør, Henrik Andersen.

Med Kirils Galohas exit er der plads til en ny udlænding i WH-truppen.

- Vi har ikke noget på bedding. Det kan jeg sige helt ærligt, men vi holder selvfølgelig øje med, hvad der dukker op. Som det ser ud nu, tror jeg, at vi skal hen omkring Final 4, før der måske sker noget, men det er aldrig til at sige, fortæller Henrik Andersen.

 

BillederTilføj billede


FOTO: White Hawks

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close