Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
23.11.2021 | Af: DEBAT-INDLÆG

Whistleblower: Skal kunne gøres anonymt

Enhedslisten har to ændringsforlag til den whistleblowerordning, som byrådet skal vedtage i morgen.
Enhedslisten Frederikshavn-Læsø har skrevet dette indlæg som optakt til, at byrådet i morgen skal behandle et forslag omkring whistleblowerordningen:

 

Ifølge forslaget skal offentlige ansatte og borgere kunne henvende sig til ordningen vedrørende fejl og utilfredsstillende forhold og derved være med til at sikre åbenhed og gennemsigtighed.

I det nuværende forslag er det ikke muligt at lave anonyme henvendelser til whistleblower-ordningen i Frederikshavn Kommune, hvilket det er i andre kommuner.

I det nuværende forslag skal modtagerne af henvendelser være kommunaldirektøren, en jurist fra ledelsessekretariatet samt en leder fra ledelsessekretariatet.

Administrationen har vurderet, at disse tre personer vil kunne agere uvildige i forhold til Frederikshavn Kommunes forvaltning i en sådan rolle - det er vi ikke enige i.

Vi i Enhedslisten vil til byrådsmødet fremsætte følgende ændringsforslag:

- Det skal være muligt at lave anonyme henvendelser
- Modtagere af henvendelser skal være uvildige personer, for eksempel en borgerrådgiver

Enhedslisten Frederikshavn-Læsø opfordrer hermed alle borgere til, at man uanset politisk ståsted, opfordrer alle byrådsmedlemmer til at bakke op om disse ændringsforslag.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close