Gå til hoved-indhold
27. april 2024 - kl. 00.04

FME fejrer 25-års jubilæum med afsløring af nyt værk i Poesiparken

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Frederikshavn Maritime Erhvervspark (FME) i Kattegat Siloen inviterer til en festlig markering af sit 25-års jubilæum. Begivenheden finder sted lørdag 1. juni, hvor det præcis er 25 år siden, at Lauritzen Fonden grundlagde FME.

Fejringen begynder kl. 12, hvor borgmester Birgit S. Hansen afslører et nyt værk i Poesiparken foran Kattegat Silo.

Efter afsløringen og frem til kl. 15 inviteres alle interesserede til at besøge toppen af siloen og nyde den enestående udsigt over havnen, havet og byen.

I restauranten på niende etage hos Holmbergs Køkken kan de første 250 gæster nyde en gratis kop kaffe og lækker kage som en del af jubilæumsfejringen.

- Vi håber, at mange frederikshavnere dukker og er med til afsløringen af det nye værk i Poesiparken og vil deltage i fejringen af vores 25-års jubilæum, udtaler direktør Martin Pedersen, FME A/S.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...