Gå til hoved-indhold
11. december 2017 - kl. 00.12

Jerup søger om 160.000 kroner til naturlegeplads

  • 1 af 2
    FOTO: Privat
  • 2 af 2
    Det er i området markeret med rødt, at naturlegepladsen skal ligge.
Af: Michael Frederiksen

Jerup mangler en legeplads, og det forsøger Jerup Borgerforening nu at gøre noget ved.

I denne uge skal Distriktsudvalget behandle en ansøgning fra Jerup Borgerforening, der søger om 160.000 kroner i tilskud til anlæggelse af en naturlegeplads.

Det er meningen, at legepladsen skal ligge midt i byen, gerne i området tæt på byens tidligere skole, hvor blandt andet Privatskolen i Jerup nu holder til.

Legepladsen vil blive frit tilgængelig for offentligheden og vil ifølge borgerforeningen blive til stor glæde for byens lokalbefolkning, privatskolen og byens besøgende.

I Jerup har man oprettet gruppen Jerup Landsbycenter, hvis primære hensigt er at skabe en by, som bliver attraktiv for tilflyttere og som henvender sig til alle aldersgrupper.

Borgerforeningen søger om 160.000 kroner men centerchefen for Teknik og Miljø indstiller, at udvalget "kun" bevilger 100.000 kr. til projektet.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...