Gå til hoved-indhold
07. maj 2010 - kl. 02.05

Laigaard: Alle kommer til at mærke skuffelsen

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Peter Laigaard: - Mit bud er, at uanset næste valgresultat kommer vi alle til i et eller andet omfang at mærke skuffelsen.
Af: Kanal Frederikshavn

Peter Laigaard er denne uges blogskribent på Kanal Frederikshavn, og han beskæftiger sig i sit indlæg med den aktuelle forventningsafstemning mellem politikerne og befolkningen både lokalt og på Christiansborg.

Peter Laigaard skriver bl.a.:

"Temaet er velfærd – og navnlig hvor meget vi som borgere kan forvente i forhold til de fællesindtægter, der kommer ind i samfundskassen. De næste mange år vil forventningerne og dermed presset stige voldsomt.

Udgiftsskruen vil få et voldsomt hak opad. Vi har forventninger om øget velfærd på ikke mindst ældreområdet og sundhedsudgifterne. Det sidste ikke mindst i takt med de nye muligheder, som forskningen og udviklingen giver. Samtidig må vi slås med en faldende andel af den erhvervsaktive befolkning - og oven i købet kommer der nu en finanskrise og kickstarter den velfærdskamp, som skal udkæmpes i en globaliseret verden.

Mit bud er, at uanset næste valgresultat kommer vi alle til i et eller andet omfang at mærke skuffelsen. Velfærdssamfundet kommer til at have svært ved at leve op til vores forventninger. Spørgsmålet bliver nok kun hvem og hvilke grupper i samfundet, der skal skuffes mest! Det poliske tabu består så i, at ingen politiker vil fortælle, hvem der skal skuffes – kun at det bliver hårdt."

Læs hele Peter Laigaards indlæg her.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...