Gå til hoved-indhold
112
26. januar 2026 - kl. 10.01

5-10 elcykler til 25.000 kroner pr. stk. stjålet fra Fri BikeShop i Skagen

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Der er stjålet 5-10 elcykler fra Fri BikeShop, Fiskergangen 10 i Skagen. Cyklerne har en værdi af 25.000 kroner pr. stk.

I årets første weekend var der forsøg på indbrud hos Fri BikeShop i Skagen, men det lykkedes ikke gerningsmændene at komme ind.

Det gjorde det til gengæld i perioden fra onsdag 21. januar kl. 17.00 til fredag 23. januar kl. 8.00.

En dør til et lager er brudt op, og der blev altså stjålet 5-10 elcykler. Politiet kender endnu ikke det præcise antal.

- Vi håber, at der er nogen, som har set ét eller andet. Det kan også være, at cyklerne er blevet læsset af et sted i Skagen, og at der folk, som her har gjort nogle iagttagelser, siger politikommissær Peter Skovbak, leder af Efterforskningscenter Frederikshavn.

Poltiet træffes på 1-1-4.

Det er i øvrigt påfaldende, at der "kun" har været indbrud i Skagen i Frederikshavn Kommune i 2026.

Lørdag kl. 12.05 stoppede politiet en narkobilist på Lerbæk Markvej mellem Frederikshavn og Elling.

Det var en 32-årig mand fra Frederikshavn, som nu er sigtet for narkokørsel, efter at en narkotest viste, at han havde indtaget kokain.

En blodprøve skal nu bekræfte, om politiets test viste det rigtige resultat.

Fredag kl. 6.00 blev en 62-årig mand fra lokalområdet sigtet for spritkørsel på Skagensvej i Jerup.

Også her blev der foretaget en blodprøve, som politiet nu afventer resultatet af.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...