Gå til hoved-indhold
18. juni 2025 - kl. 00.06

76Nord opgraderer JL Marines visuelle indtryk i Strandby

  • 1 af 4
  • 2 af 4
  • 3 af 4
  • 4 af 4
Af: Peter Marquard

JL Marine på havnen i Strandby har fået opgraderet sit visuelle udtryk både inde og ude i forbindelse med et logoskifte. 

Foran indgangen til kontorbygningen har JL Marine fået monteret en dobbeltsidet infoskærm, som blandt andet er synlig for de sejlere, der kommer ind i Strandby Havn. Samtidig er der monteret endnu en skærm på bygningens facade samt udhængsskilte og mange meters facadeskilte. De nye skærme kan både vise film og stillbilleder, og det hele kan styres inde fra kontoret.

Den omfattende forandring hos JL Marine er udført Anders Nørgaard fra 76Nord i Frederikshavn, som tilbyder grafisk assistance, der forvandler kundernes ideer til komplette løsninger.

- Et stærkt visuelt udtryk er nøglen til en succesfuld virksomhed. Vi tilbyder omfattende grafiske løsninger, der skaber en sammenhængende og mindeværdig oplevelse for kunderne. Fra logodesign og tryksager til webdesign og sociale medier. Vi har ekspertisen til at bringe dine ideer til live, fortæller Anders Nørgaard.

Også indenfor kan man se, at Anders Nørgaard og 76Nord har været på spil. Her er både kontor og kantinearealer nu udsmykket med billedrammer med lys, hvor de mange flotte motiver løfter rummene til nye standarder.

- Det hele begyndte med, at Volvo Penta, som JL Marine er distributør af i Danmark og på Grønland, skulle have nyt logo. Og hos JL Marine bliver tingene ikke gjort halvt: Det nye logo greb om sig, og de var klar til at prøve noget nyt. Det er blevet en superfin løsning både inde og ude, som firmaet vil have glæde af i mange år fremover, understreger Anders Nørgaard.

Michael Stokbro fra JL Marine fortæller:

- Vi har samarbejdet med Anders og 76Nord i mange år. Han startede med at producere messemateriale for os, og samarbejdet har fortsat lige siden. I forbindelse med logoskiftet kom Anders med rigtigt mange gode ideer, og vi sagde stort set ja tak til det hele. Det har været et godt forløb, hvor vi er blevet klart mere synlige og mere moderne i vores udtryk og budskab.

JL Marine er specialiseret i Volvo Pentas produkter, og firmaet i Strandby har som Center for Volvo Penta ansvaret for salg og support af Volvo Penta-produkter til det danske og grønlandske marked. Firmaet råder over mere end 3.000 kvadratmeter lokaler på havnen i Strandby, hvoraf mere end halvdelen er haller til vinteropbevaring af både. Firmaet beskæftiger i dag 14 medarbejdere, og firmaet har også eget værksted til reparation af bådmotorer.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...