A og B-hold i folkeskolen...nej tak
Jens Martin Fjordbak (C), Østervrå, byråds- og regionskandidat, har skrevet dette indlæg: Vores samfund har behov for folkeskolen, især ude i de mindre byer er det vigtigt. Vi skal gøre alt for, at vores skoler ikke skal lukkes ude lokalt. Derfor er vi forpligtiget til at drive vores folkeskoler på en ordentlig måde. Det sker desværre ikke i dag.
Mange, der har råd, fravælger folkeskolen, for at få et bedre tilbud til deres børn. Desuden fører en skolelukning ofte til en lukning af den lokale købmand. Og så er den negative spiral ikke til at vende igen. Det ender med at man stavnsbinder de tilbageværende i byen, fordi man ikke kan belåne husene ved et videresalg.
Men hvorfor sker det? Siden sidste folkeskolereform, hvor inklusion blev til et mantra, gik det den gale vej. Ikke et ondt ord om de børn, der er forstyrrende i klasserne, ej heller om de lærere, der på bedste vis forsøger at få en dagligdag i klassen til at fungere på bedste vis.
Det er strukturen i folkeskolen, den er gal med. Ja, der sidder forældre derude, der føler, det er lærerne, den er gal med. Nej, det er strukturen, hvorunder lærerne arbejder, den er gal med. Vi kunne vinde noget af det tabte tilbage ved at tilbyde skoleudsætning for dem, der har behov. Det var meget normalt tidligere.
Der er skoler med for mange børn i klasserne, der har særlige behov eller er forstyrende. Disse børn og forældre mødes af en skole, hvor løsningen synes at være en udredning af barnet, så man kan sætte ADHD eller andre diagnoser på ryggen af barnet. Så kommer barnet nemlig i en anden "kasse" og kan få hjælp. Og det ofte på en anden skole.
Drenge og piger med et højt energiniveau passer ikke ind i dagens folkeskole. Hvad med at strukturere skolen ud fra børnenes behov frem for skolestrukturens behov? Vi skal ikke samle de pågældende elever i klynger, der ud fra skolens synspunkt har udfordringer med at passe ind i folkeskolen.
Som det er nu, samles disse børn på Sæbygård, Nordstjernen, Skagen samt på Frydenstrand skoler. Ud over at det er stigmatiserende for børnene, er der også den lange transporttid, børnene udsættes for. Rigtig mange af disse børn hentes og bringes med taxaer morgen og eftermiddag. Vi bør hjælpe børnene ved den skole, hvor de bor eller den skole, de ønsker at være tilknyttet.
Børnene først, ikke systemet, mød barnet hvor barnet er, uanset energiniveau, diagnose eller modenhed. Vi må og skal gøre noget nu, ellers risikerer vi at ende med et A- og B-hold. Når børnene skal videre i uddannelsessystemet, skal alle vores børn stå stærkest muligt.
Jeg er sikker på, at gør vi ikke noget, får vi flere elever, der vil opleve problemer med psyken, skolevægring og yderligere søgning mod privatskolerne.
