Gå til hoved-indhold
06. december 2023 - kl. 15.12

Åbning af ny uddannelse i Frederikshavn i 2024: Serviceøkonom

  • 1 af 1
    Bjarne Laustsen: - Det er fantastisk, at der nu kommer flere uddannelsesmuligheder i Frederikshavn og Nordjylland. Foto: Marie Hald
Af: Michael Frederiksen

I dag er det blevet offentliggjort, at Frederikshavn til næste år får en ny uddannelse. Det er University College Nordjylland (UCN), der åbner uddannelsen som serviceøkonom i Frederikshavn.

Serviceøkonomuddannelsen retter sig imod hele turismeerhvervet med sigte på hotel-, restaurations- og oplevelsesbranchen.

- Derfor er det da også helt ideelt, at Frederikshavn nu bliver en uddannelsesby inden for den branche, ligesom den har været i mange år inden for hele den maritime sektor, siger folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S).

Der er tidligere blevet talt om udflytning, når snakken har gået på, hvor uddannelser skal ligge.

- Det synes jeg nu ikke, der kan være tale om her, for det er nærmere indflytning. Indflytning af en uddannelse til der, hvor erhvervsmulighederne er. Frederikshavn ligger nemlig med sin placering på toppen af Danmark helt centralt, når det gælder turisme og oplevelser, pointerer Bjarne Laustsen og fortsætter:

- Derfor synes jeg også, både som socialdemokratisk folketingsmedlem valgt i Frederikshavn-kredsen og som formand for Folketinget Beskæftigelsesudvalg, at det er fantastisk, at der nu kommer flere uddannelsesmuligheder i Frederikshavn og Nordjylland. Vi har desværre over 5000 unge mellem 15 og 25 år, som hverken er i arbejde eller under uddannelse. Heraf knap 1900 nord for fjorden. Forhåbentlig vil nogle af dem nu få øjnene op for, at man snart kan uddanne sig til serviceøkonom i Frederikshavn og på den måde komme tættere på arbejdsmarkedet.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...