Gå til hoved-indhold
03. juli 2026 - kl. 00.07

Aalbæk Badehotel: Sommer med livemusik og kunsthåndværkere

  • 1 af 5
    Rue Keramik.
  • 2 af 5
    John Gajhede.
  • 3 af 5
    Christine Bilde.
  • 4 af 5
    Beth Dencker.
  • 5 af 5
    Birgitte Simonsen.
Af: Michael Frederiksen

Aalbæk Badehotel har besluttet, at der skal ske noget nyt hen over sommeren. Efter et par år uden arrangementer i juli sætter badehotellet i år fuld skrue på hyggelige oplevelser.

Alle torsdage og fredage i juli fra kl. 12.00 til 16.00 vil der være kunsthåndværkere i julehytterne i hotellets dejlige have. Der vil blandt andet være glaskunst, akvareller og malerier og meget mere i de fire hytter.

- Udstillerne skifter hver uge, så der vil være god grund til at besøge vores have flere gange, siger Ulla Mosich, Aalbæk Badehotel.

Om fredagen fortsætter festen med musik i gården fra kl. 16.00 til 18.00. Der er lidt for enhver smag, og fredag 3. juli spiller "Tove & slænget", og helt ekstraordinært afløses de ved 18-tiden af hotellets gode venner fra Flekkefjord Sangforening, der giver et par numre som opvarmning til deres optræden på Skagen Festival.

Der er gratis entré.

- Senere på sommeren genoptager vi vores traditionelle fiskebuffet. Det bliver lørdagene 18. og 25. juli samt lørdag 1. august. Der kan reserveres bord og købes billetter på vores shop, oplyser Ulla Mosich.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...