Gå til hoved-indhold
12. august 2026 - kl. 00.08

AL Sydbank opruster i Frederikshavn med ansættelsen af Kristian Bregnhøj

  • 1 af 1
    Her ses Kristian Bregnhøj (t.h.) sammen med Kasper Østergaard, der er leder af AL Sydbank i Frederikshavn.
Af: Peter Marquard

AL Sydbank i Kattegat Silo fortsætter tilstedeværelsen og oprustningen af medarbejdere i Frederikshavn. Sidste skud på stammen er ansættelsen af frederikshavneren Kristian Bregnhøj.

- Vi vil Frederikshavn og Frederikshavn Kommune, og med ansættelsen af Kristian Bregnhøj får vi en dygtig privatrådgiver til at servicere vores kunder. I forbindelse med den nylige fusion er vi blevet en stor bank, som meget gerne vil øge tilstedeværelsen i området og fylde mere i dagligdagen - både med kunder, medarbejdere og sponsorater, siger Kasper Østergaard, der er leder af AL Sydbank i Frederikshavn.

Kristan Bregnhøj er 42 år og bosiddende i Frederikshavn. Han kommer fra en stilling i Nordjyske Bank i Skagen.

- Jeg glæder mig til at være en del af en bank, som har et stort ønske om at være endnu mere synlige i Frederikshavn, siger Kristian Bregnhøj.

Og ansættelsen af Kristian Bregnhøj er blot et skridt på vejen for AL Sydbanks ambitioner.

- Kristian Bregnhøj er lokal, og for os er den lokale forankring en vigtig prioritet for os. Vi er i gang med en proces, hvor vi forsat er på udkig efter kompetente medarbejdere, understreger Kasper Østergaard.

Netop nu søger AL Sydbank endnu en privatrådgiver - se mere her.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...