Almina Nikontovic fra Frederikshavn stiller op for SF til regionrådsvalget
Byrådsmedlem Almina Nikontovic (SF) stiller også op til regionsrådsvalget tirsdag 18. november.
- Jeg synes, det er utrolig spændende opgaver, de står med, og så tænker jeg, at det er en fantastisk mulighed til at være brobygger. Der skal være bedre brobygning mellem kommuner og regionen, udtaler Almina Nikontovic til TV2 Nord.
Hun blev med 194 stemmer valgt ind i Frederikshavn Byråd i 2017 for Socialdemokratiet. Med Birgit S. Hansen som den store stemmesluger fik Socialdemokratiet næsten 60 procent af alle stemmer.
Almina Nikontovic blev genvalgt i 2021 med 214 personlige stemmer.
Hun var sygemeldt fra Frederikshavn Byråd i perioden fra 15. maj 2024 til og 21. oktober 2024. Et par måneder senere meldte hun sig ud af Socialdemokratiet, og siden 9. januar i år har hun været medlem af SF.
Almina Nikontovic arbejder i Ungeenheden i Frederikshavn Kommune, og de problemer, som hun dagligt oplever der, er, at der er unge, som har problemer, som hun mener, er nødvendige at få løst.
- Det er fordi, når jeg hver eneste dag på arbejde oplever konsekvenserne af det manglende samarbejde mellem kommunen og regionen. Jeg arbejder med unge mennesker med diagnoser, som brænder for at være en del af fællesskabet, og som længes efter at være en del af noget større, men det kan de ikke, fordi de falder mellem to stole. Det brænder jeg for at ændre på, siger Almina Nikontovic til TV2 Nord.