Gå til hoved-indhold
04. juni 2021 - kl. 00.06

Auto Teknik udvider - det skaber en bedre service

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
Af: Peter Marquard

Auto Teknik A/S i Sæby har med en tilbygning udvidet faciliteterne til glæde for både kunder og medarbejdere. Med yderligere 55 kvadratmeter at boltre sig på har Auto Teknik A/S intentioner om at forbedre oplevelsen på begge sider af skranken.

- Med vores tilbygning har vi for det første løftet udseendet på bygningen. Vi har forsøgt at lave det lidt lækkert med mere lagerplads, og kantine og mødelokaler i rolige omgivelser. Den øgede lagerplads bevirker, at vi kan have flere tilgængelige reservedele på lager og dermed hurtigere levering i forbindelse med service, fortæller Christian Mørup Rytter, der har været indehaver af Auto Teknik A/S de seneste 15 år.

Hos Auto Teknik A/S kan de 10 ansatte nu i fred og ro trække sig tilbage og forberede kommende opgaver, ligesom kunder kan få overblik over service og reparationer i et bedre miljø.

- Vi kan højne kvaliteten og blive mere effektive i dagligdagen. Troværdighed og kvalitet i højsædet er vores daglige mantra. Vi kan udføre alle reparationer på alle typer biler med et tilhørende stempel i servicebogen. Vi arbejder hele tiden på at forbedre oplevelsen for kunden, og vi har gang i mange ting. Vi har netop installeret en ladestander til el- og hybridbiler, og vi er autoriseret el- og hybridværksted. Personalet er blevet uddannet i dette område, så vi følger med udviklingen, siger Christian Mørup Rytter.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...