Gå til hoved-indhold
10. juni 2026 - kl. 00.06

Bankoklub overrækker 80.000 kroner til FfI Fodbold

  • 1 af 1
    Formand Steen Hjelm (t.v.), FfI Fodbold: - Det er helt fantastisk og en meget værdsat hjælp, som gør, at vi som fodboldklub kan tilbyde vores knap 500 ungdomsspillere gode og attraktive forhold.
Af: Michael Frederiksen

FfI Fodbold har netop modtaget 80.000 kroner fra Bankoklubben F.f.I. Støtteklubben af 2010.

En gang om ugen samler støtteforeningen mellem 100-300 medlemmer til bankospil. Der spilles og hygges til den store guldmedalje.

- Jeg så ved selvsyn, hvordan mange spillere håndterede 12 plader på én gang. Det kræver en hurtig tankegang og overblik, udtaler Steen Hjelm, formand for FfI Fodbold.

De mange medlemmer gør, at støtteforeningen tjener penge, som de donerer til FfI Fodbold.

I sidste uge modtog fodboldklubben kke mindre end 80.000 kroner. Seneste donation var i juni 2025. Dengang fik FfI Fodbold overrakt 60.000 kroner. Det vil sige, at bankospillerne har støttet FfI Fodbold med i alt 140.000 kroner i 2025 og 2026.

- Det er helt fantastisk og en meget værdsat hjælp, som gør, at vi som fodboldklub kan tilbyde vores knap 500 ungdomsspillere gode og attraktive forhold. Pengene bruges blandt andet i forbindelse med cirka 200 spilleres tur til Verona Cup i efterårsferien. På FfI Fodbolds vegne takker jeg for den store hjælp - og for det fantstiske arbejde, som de frivillige yder hver eneste uge, siger Steen Hjelm.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...