Basketball: Ungdomshold i Sæby Gators vinder otte ud af otte kampe
Det går godt for ungdomsholdene i basketballklubben Sæby Gators, der netop har afsluttet anden runde af årets Grand Prix-turnering.
U11, U13 og U15 kom alle ubesejret igennem runden med otte sejre ud af otte mulige. De har virkelig gjort sig positivt bemærket på den jyske basketballscene.
Seneste har U13-drengene deltaget i den store turnering Lystrup Cup. Her deltog mange ungdomshold fra både Jylland, Fyn og Sjælland. Det blev til en flot bronzemedalje for holdet.
Det er dog ikke resultater og sejre, der altid er i fokus i klubbens dagligdag. Her er målet at skabe gode og trygge rammer for de unge spillere igennem deres fælles glæde for sporten.
- Vi har dygtige og engagerede trænere samt hjælpsomme holdkammerater stående klar i hallen, hvis børn og unge vil med på rejsen, oplyser Sæby Gators.




































