Gå til hoved-indhold
08. oktober 2025 - kl. 09.10

"Bastarden" med Mads Mikkelsen vises i aften i Gærum Kirke

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Flade-Gærum Kirkers menighedsråd inviterer i aften til en stemningsfuld filmaften i Gærum Kirke.

Aftenens film er den anmelderroste Bastarden, hvor Mads Mikkelsen leverer en stærk og dragende præstation i hovedrollen som kaptajn Ludvig von Kahlen.

Filmen er baseret på Ida Jessens roman Kaptajnen og Ann Barbara og skildrer den dramatiske kamp om den jyske hede i 1700-tallet – en intens fortælling om mod, magt og menneskelighed.

Kahlen forsøger at opdyrke heden for ære og anerkendelse, men møder hård modstand fra den hensynsløse godsejer Frederik de Schinkel.

Filmen varer lidt over to timer og er tilladt for børn over 15 år.

Menighedsrådet byder på en kop kaffe eller et glas vin, og efter filmen vil der være mulighed for en hyggelig snak og samvær i uformelle og afslappede omgivelser.

Arrangementet er gratis og åbent for alle.

- Tag gerne naboen, en ven eller ægtefællen med til en aften med både filmkunst og fællesskab, lyder opfordringen fra menighedsrådet.

Filmen begynder kl. 19.00.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...