Bedre hestevelfærd med frostfri vandkopper i Rideklubben Stjarna Hestar
Rideklubben Stjarna Hestar i Åsted har modtaget 55.343 kroner i støtte fra Melsen Fonden til projektet "Bedre hestevelfærd med frostfri vandkopper".
Med støtten har klubben, ved hjælp af frivillige, kunnet etablere seks frostfri vandkopper på vinterfoldene, så hestene får adgang til rent og tempereret drikkevand året rundt.
Det forbedrer både dyrevelfærd, sundhed og trivsel, da frost og is tidligere har gjort det vanskeligt at sikre tilstrækkeligt vand i de kolde måneder.
- Vi er utrolig taknemmelige for støtten fra Melsen Fonden, siger kasserer Bitten Sjøgren fra Stjarna Hestar.
- De frostfri vandkopper betyder, at vores heste altid har adgang til frisk vand – også når temperaturen falder. Det forebygger dehydrering og sygdom og gør vores daglige pasning lettere og mere hygiejnisk. Det er en kæmpe forbedring af hestenes levevilkår.
Stjarna Hestar har omkring 80 medlemmer og arbejder løbende for at skabe gode og sikre forhold for både heste og ryttere.
Projektet med de frostfri vandkopper er endnu et skridt i retning af at styrke dyrevelfærd og bæredygtighed i klubbens drift.





































