Gå til hoved-indhold
24. august 2025 - kl. 00.08

Besøg på Hørbylund Hovedgård – en aften med historie og rundvisning

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Gærum Lokalhistorisk Forening inviterer onsdag 27. august kl. 19.00 på en spændende tur til Hørbylund Hovedgård.

Ejeren, Niels Jørgen Lunden, tager deltagerne med rundt på gården og fortælle om det store landbrug, som han har ejet siden 2005. Hørbylund kom i familiens eje, da hans far, Peter Lunden, købte hovedgården i 1987.

Derudover vil Jørgen Clausager fra Østervrå Lokalhistoriske Forening – tidligere arkivar ved Byhistorisk Arkiv i Sæby – fortælle om Hørbylunds lange og fascinerende historie, der kan føres helt tilbage til 1300-tallet.

Omkring år 1800 ejede hovedgården både Karup og Gærum Kirker. Flere af gårdens nuværende bygninger er opført i kampesten.

Aftenen byder også på kaffe og kage, som kan nydes indendørs. Deltagerne opfordres dog til at medbringe egen stol.

- Vi mødes på parkeringspladsen ved Gærum Skole og kører samlet af sted kl. 19.00. Der er mulighed for kørelejlighed for deltagere uden egen bil, oplyser bestyrelsesmedlem Lars Ovesen, Gærum Lokalhistoriske Forening.

Arrangementet lover både spændende fortællinger, lokalhistorisk indsigt og hyggeligt samvær i smukke rammer.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...