Bevar N7: Åbent brev fra en pårørende #1
Lajla Villumsen, Kvissel, har skrevet dette indlæg: Som pårørende til en tidligere kronisk patient på psykiatrisk afdeling N7 Frederikshavn, gør tidens mange skriverier om sammenlægning og nedlæggelse af pladser ondt langt ind i hjertet.
Jeg er af en familie bosat på landet med forældre uden kørekort, og derfor var vi afhængige af den offentlige transport.
Da min mor var alvorligt syg af sin bipolare lidelse, blev hun de første år indlagt i Aalborg, senere Brønderslev, og jeg husker hver gang den dagsrejse, vi måtte på for et bette besøg. Et besøg, hun havde enormt brug for, men som vi som familie havde svært ved at imødekomme ret tit, da der var arbejde og skole, der skulle passes. Så det blev i weekenden til et enkelt besøg, typisk kort, fordi hun ikke rummede at være social i længere tid ad gangen. Så typisk, hvad der føltes som en dagsrejse, for en times besøg. Det var drænende og utilfredsstillende for os alle.
Så det var en stor forløsning, da N26, senere N7, åbnede, og vi nu kunne tage bussen eller cyklen ind til afdelingen for et kort visit, oftere og mere fordrende i forhod til min mors behov. Hendes behov for at se sine børn var stort, og jeg er sikker på, at hun kom nemmere igennem sine sygdomsperioder ved ikke også at lide afsavn. Samtidig betød det også, at hun stille kunne sluses ud i sit nærmiljø og ind i sin hverdag med dagtilbud, og hvad der hører hverdagslivet til.
Derfor mener jeg, at princippet om nærhed i Psykiatrien på ingen måde kan underkendes og forsat bør være et bærende element i den psykiatriske behandling.
Jeg håber inderligt for alle de patienter og pårørende, der i dag er afhængig af det psykiatriske tilbud i Frederikshavn, at de bliver hørt, at ledelsen og politikere gentænker den beslutning, der ligger som den tungeste sky over det nordøstligste Vendsyssel
Bevar N7!
