112
01. maj 2025 - kl. 12.05
Biltyv listede ind i lejlighed, snuppede bilnøgler og stjal Peugeot 5008
Der er blevet stjålet en bil på Ingeborgvej i Frederikshavn. Biltyven stjal nøglerne i en lejlighed.
Tyveriet skete i perioden fra tirsdag 29. april kl. 23.00 til onsdag 30. april kl. 7.00.
Bilejeren var hjemme i sin lejlighed på Ingeborgvej, hvor hoveddøren var ulåst.
Biltyen listede ind i lejligheden, stjal bilnøglerne, startede bilen og stak af.
Der er tale om en koksgrå Peugeot 5008 fra 2010. Den har registreringsnummeret DB 81 207.
- Vi hører gerne fra folk, der enten har set bilen eller ved noget om dette tyveri, siger politikommissær Peter Skovbak, leder af Efterforskningscenter Frederikshavn.
Politiet træffes på 1-1-4.