Gå til hoved-indhold
09. august 2026 - kl. 12.08

Borgmester Jon Andersen: Vi er simpelthen nødt til at have genetableret trygheden

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Borgmester Jon Andersen, Frederikshavn Kommune, vil have genetableret trygheden i naturen. Det siger han til DR, efter at en motionsløber i Bunken Klitplantage fredag stod en-to meter fra en voksenulv, som viste tænder. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø opfordrer nu folk til at holde sig væk fra det ellers populære område.

- Vi er simpelthen nødt til at have genetableret trygheden, sådan at man kan færdes trygt i vores natur. Både dem, der bor der, men også dem, der besøger os, udtaler Jon Andersen til DR.

Den voksne ulv løb ned mod motionsløberen, som kommer fra Aalborg, men har sommerhus i området.

- Uleven stoppede cirka 10 meter fra mig, men efter få sekunder løb den mod mig igen. Jeg råbte og lavede bevægelser med armen, men det hjalp ikke ret meget. Den stoppede en til to meter fra mig og viste tænder udtaler motionsløberen til TV 2.

Motionsløberen så også ulven to dage tidligere i Bunken Klitplantage, men det var udramatisk.

- Vi har kun læst om ulven heroppe. Nu så jeg den, og det var en fin oplevelse. Om der en, to eller tre ulve gør ikke os noget, så længe de ikke render rundt inde i byen, som vi har set det i Oksbøl, udtalte motionsløberen til Kanal Frederikshavn.

Jon Andersen fortæller til DR, at der er mange, der færdes i det område - særligt i sommerperioden - og han peger derfor på, at det i Frederikshavn bliver set som en eskalering fra ulvens side, da den burde være vant til mennesker i området.

Både Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og ulveekspert og professor på Aarhus Universitet Peter Sunde mener, at ulven har forsøgt at forsvare sin unge.

- Det er ikke bare et spørgsmål om, at vi skal tolerere hinanden. Det er simpelthen et spørgsmål om, at vi skal finde en vej i det her for at finde ud af, hvordan vi genetablerer denne her tryghed, for den er der simpelthen ikke, siger Jon Andersen til DR.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...