Gå til hoved-indhold
06. april 2026 - kl. 09.04

Brugsen i Gærum står foran en spændende renovering

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Gærum Borgerforening og Brugsen holder onsdag aften kl. 19.00 generalforsamlinger sammen i Heidis Spisehus.

- Vi har gjort det flere år med stor succes, hvor folk kan slå to fluer med et smæk, oplyser Finn Mejlvang Christensen, formand for Brugsen i Gærum.

Det er gratis at deltage, men ønsker man kaffe og brød, skal der hentes billet til 50 kroner i Brugsen.

- Mange spændende ting skal vendes i løbet af denne aften, hvor der forhåbentlig kommer rigtig mange mennesker. Borgerforeningen har jo ansvar for legeplads, vandrestierne og mange andre ting i Gærum, og det er altid spændende og se, hvad nyt der er på tapetet her, mener Finn Mejlvang Christensen.

Brugsen skal i gang med at renovere. LAG-Vendsyssel har doneret 100.000 kroner, og COOP hjælper også rigtig godt med.

- Men vi også skal selv stille med en betaling, og her starter vi op med en spændende indsamling på onsdag. Kom og hør, hvad bestyrelsen vil forny og shine op i Brugsen for at fremtidssikre byens eneste dagligvarebutik, lyder opfordringen fra Finn Mejlvang Christensen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...