Gå til hoved-indhold
09. juni 2025 - kl. 20.06

Dans: Gitte og Henrik Strøm bliver nr. 44 ud af 195 par ved VM

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Gitte og Henrik Strøm sluttede fredag som nummer 44 ved VM i standarddans i rækken Senior 4.

VM blev afviklet i Bremen i et stort messecenter. Det var meget festligt og velafviklet.

195 par fra 22 nationer deltog. Det blev en hård dag for 390 dansere i samme sal kræver disciplin og koncentration.

- Vi dansede fire runder og sluttede som nr. 44 i runden med 55 par. Vi og vore trænere er meget tilfredse, da såvel dansen som placeringen var rigtig fin. Sidste års VM bragte os til en 55. plads, så 11 placeringer bedre i et felt, hvor seriøsiteten er stigende, fortæller Henrik Strøm.

Gitte og Henrik Strøm var først færdige ved 20.30-tiden. Dagen efter blev der afviklet en åben, international turnering samme sted.

- Vi trodsede matheden og deltog. Vi var i alt 112 par og endte som nr. 30 i et meget tæt heat. Denne dag var også tilfredsstillende. Nu venter lidt restitution, så træning til DM, som finder sted i DM-ugen, siger Gitte Strøm.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...