Gå til hoved-indhold
11. april 2024 - kl. 17.04

Dansk Outlet hedder nu dansk - det fejres tre dage i træk

  • 1 af 1
Af: Peter Marquard

I den kommende weekend er der navnefest hos dansk i Havnegade i Frederikshavn. Butikken (der tidligere hed Dansk Outlet) fejrer navneskiftet med gode tilbud og konkurrencer både fredag, lørdag og søndag.

- Vi har fået nyt folie på vinduerne, og alle skilte er skiftet. Derfor holder vi hos dansk en navnefest, hvor vi forkæler kunderne med nogle super skarpe tilbud, fortæller franchisetager Annette Heftholm fra dansk.

Fredag er der stort gade salg med masser af nedsatte varer fra 20 kroner. Følg med på butikkens Facebook for at se tilbuddene. Der vil være gratis kagemand fra Bager Madsen til alle, der handler i butikken.

- Lørdag har vi en kø-konkurrence, hvor "Vi klæder familien på". Hovedpræmien er et gratis sæt tøj til dig og din familie (to voksne og to børn). Står man i kø fem minutter, før vi åbner, deler vi balloner (en ballon per familie) ud med forskellige præmier – blandt andet hovedpræmien med tøj til hele familien, siger Annette Heftholm.

Søndag er der HAPPY HOUR. Slå to ens med terningerne og få 50 procent på dit køb. Rabatten gælder ikke i forvejen nedsatte varer. Der er også gratis slikkepinde til børnene.

- Vi glæder os til at hilse på alle vores hidtidige kunder samt en masse nye. Trods navneskiftet har vi fortsat gode priser og de velkendte mærker, og der vil også være outlet på vores gadestativer. Vi glæder os samtidig til at præsentere vores nye børnetøjsmærke Soft Gallery, som vi forventer os meget af, siger Annette Heftholm.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...