De to røde og flere blå partier bytter pladser i byrådssalen
Byrådssalen er blevet ommøbleret inden aftenens konstituerende byrådsmøde. Det betyder først og fremmest, at Socialdemokratiet og SF bytter side med Venstre og Danmarksdemokraterne.
Det vil sige, at de to røde partier rykker over til højre for borgmesteren og kommunaldirektøren, mens Venstre og Danmarksdemokraterne indtager pladserne til venstre sammen med Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti, som dermed bliver siddende, samt nyvalgte Liberal Alliance.
Byrådsmedlemmerne placeres således, at det største parti er tættest på borgmesteren og kommunaldirektøren, og kandidaterne placeres efter antal personlige stemmer - dog med gruppeformanden først.
Det giver denne rækkefølge til venstre for kommunaldirektøren:
Venstre:
Borgmester Jon Andersen
Jan Bjeldbak, gruppeformand
Jill Byrdal
Jens Borup
Mette Hardam
Thomas Jørgensen
Bodil Krogh
Mogens Brag
Helle Gaardboe Jeppesen
Danmarksdemokraterne:
Jens Nygaard, gruppeformand
Bent Bøgsted
Susanne Marianne Møller
Det Konservative Folkeparti:
John Lamp Henriksen, gruppeformand
Peter Sørensen
Dansk Folkeparti:
Thomas Hjort
Liberal Alliance:
Klaus Hjulmand
Til højre for kommunaldirektøren bliver rækkerfølgen:
Socialdemokratiet:
Anders Brandt Sørensen, gruppeformand
Karsten Thomsen
Liv Lundholm Pedersen
Gitte Kiilerich
Peter E. Nielsen
John Karlsson
Erik Kyed Trolle
Brian Kjær
SF:
Christina Lykke, gruppeformand
Søren Frederiksen
Søren Visti
Jane Bengtsen
Almina Nikontovic
I dag er der kun syv pladser til højre for kommunaldirektøren. Det stiger nu til 13 pladser, så kommunaldirektørens pult flyttes længere mod venstre.
Aftenens byrådsmøde begynder kl. 19.00.




































