Gå til hoved-indhold
17. august 2026 - kl. 00.08

De unge ønsker et sted, hvor de kan være sig selv uden frygt for ballade

  • 1 af 1
Af  Rene Wulff Christensen

Rene Wulff Christensen, byrådskandidat for SF ved kommunalvalget i november 2025, har skrevet dette indlæg: Dejligt at se, at nogle af de unge mennesker i vores kommune rækker hånden ud til debat på Facebook. For vi skal som kommune sørge for at beholde de unge mennesker, så vores skønne kommune også har en fremtid.

De unge mennesker efterlyser et sted, hvor de kan hænge ud sammen og være sig selv, så de ikke generer nogen.

Har vi som kommune det rigtige tilbud til dem? Flere nævnr, at vi har HotSpot. Men problemet er jo, at det snart lukker, og de nuværende åbningstider passer heller ikke så godt ind.

Men hvad er status på det ny Ungehus, der blev snakket så meget om? Og kan det favne de unge, som efterlyser et sted at være?

Frederikshavn Kommunes nye hjemmeside ungfrh.dk lægger op til, at de unge kan møde f.eks. på Palmestranden, på skaterbanen eller i Bangsbo Dyrehave og flere andre steder.

Det er alle fine steder, men jeg synes, at de unge skal have et sted, hvor de også kan være indendørs og kan lave aktiviteter.

Et sted, hvor de ikke generer andre, som de selv siger.

Har hørt, at flere af de unge ønsker et sted, hvor de selv kan være med til at indrette/sætte deres præg på huset/stedet, hvilket jeg synes, er en god idé. For de unge skal helt klart medinddrages. Så der ikke bare besluttes noget hen over hovedet på dem.

Så min opfordring til de unge, byrådet og andre interesserede er. Få stablet nogle møder på benene , så der kan komme gang i dialogen, og idéer kan komme på bordet.

Ja, jeg ved godt, at det ville koste kommunen penge. Men kommunens penge skal også investeres i de unge.

Måske kan kommunen søge nogle fonde, som ville være med til at yde økonomisk støtte til sådanne et projekt.

For et fælles sted til de unge, som de rent faktisk kan bruge også i weekenden, det skal der være plads til i vores skønne kommune.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...