Gå til hoved-indhold
10. november 2025 - kl. 17.11

Den Frederikshavn Kommune, vi drømmer om i morgen, skaber vi i dag

  • 1 af 1
Af  Maria Gade Dorf

Byrådsmedlem og -kandidat Maria Gade Dorf (A) har skrevet dette indlæg: Vi forandrer ikke verden med et trylleslag. Men vi forandrer den – skridt for skridt, dag for dag. Den Frederikshavn Kommune, vi drømmer om i morgen, skaber vi i dag.

Når vi står sammen, når vi løfter i fællesskab, kan vi sikre et samfund med muligheder for alle – ikke kun de få.

Jeg tror på, at alle har ret til en tryg hverdag, gode arbejdspladser, stærke fællesskaber og en grøn fremtid.

Det kræver vilje. Det kræver handling.

Og det begynder lige nu – med dig, med os, med fællesskabet. Og din stemme på mig 18. november.

Jeg er klar til en runde mere for kommunens borgere. Fordi jeg mener at have noget at bidrage med og mener, at vi i fællesskab kan gøre vores kommune så meget bedre.

Jeg har modet og viljen til at gå hele vejen for vores folkeskoler. Det skal være stedet, hvor alle børn udvikler sig fagligt, socialt og som hele mennesker. Folkeskolen skal ikke blot ruste eleverne til videre uddannelse, men også danne dem til at kunne indgå i et demokratisk fællesskab, tage ansvar og udfolde deres potentiale som selvstændige individer i et samfund, der bygger på respekt, nysgerrighed og medmenneskelighed.

Jeg har modet og viljen til at gå hele vejen for vores ældrepleje. Den skal være et sted, hvor borgerne mødes med værdighed, omsorg og nærvær – og hvor livet stadig kan leves, selv når kræfterne svigter. Samtidig skal ældreplejen være et sted, hvor medarbejderne har tid, arbejdsglæde og den faglighed, som det kræves til at udføre plejen til den særlige gruppe af borgere, som kræver en ekstraordinær indsats.

For kun når både borgere og medarbejdere trives, kan vi skabe en ældrepleje, der bygger på respekt, faglighed og livskvalitet.

Stem personligt på Maria Gade Dorf. Det er sikkert at have en sygeplejerske i byrådet.

Jeg svarer ikke på kommentarer i Facebook-sporet, men meget gerne på henvendelser på mimd@frederikshavn.dk.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...