Direktør i Frederikshavn Kommune fritaget for tjeneste
Direktør Lone Becker Kjeldgaard, Frederikshavn Kommune, er i dag blev fritaget for tjeneste.
Det bekræfter kommunaldirektør Thomas Eriksen overfor Kanal Frederikshavn.
- Derudover har jeg ingen kommentarer, da der er tale om en personalesag, siger Thomas Eriksen.
Lone Becker Kjærgaard tiltrådte som direktør i Frederikshavn Kommune 1. marts 2022.
Hun har ansvaret for Center for Dagtilbud og Børnesundhed, Center for Skole og Fritid, Center for Familie, og Center for Kultur og Borgerservivce.
Dermed er der p.t. kun to direktører i Frederikshavn Kommune. Det er kommunaldirektør Thomas Eriksen og teknik- og miljødirektør Mette Jeppesen.
Rikke Albrektsen er for nylig stoppet, da hun har fået arbejde i Region Nordjylland. Her er der aktuelt jobsamtaler i Frederikshavn Kommune om den ledige stilling.




































