Eksklusive biler og tøj under samme tag hos CF Biler - men kun i weekenden
I denne weekend kan du købe og kigge på andet end biler, når CF Biler i de nye lokaler på Gl. Skagensvej slår dørene op for en Pop Up shop i samarbejde med tøjbutikken DeKarl. Der vil være tøj til både herre og damer til attraktive priser.
- Vi har i samarbejde med DeKarl i Aalborg valgt at åbne en Pop Up i tre dage, hvor man kan spare mellem 40 og 70 procent på eksklusive brands, som du ikke finder i Frederikshavn til daglig. Vi synes, at det er sjov gimmick, hvor man kan købe eksklusivt tøj fra spændende brands, hvor tøjet går godt i spænd med vores eksklusive biler, siger Jonas Kjelstrup Schou fra CF Biler.
Der vil være udvalgte varer fra blandt andet Parajumpers, HALO, Aiayu, Another Aspect, Sunflower, Norse Projects, Opera Sport, ROHÉ og mange flere.
Pop Up’ en åbner fredag 26. juni kl. 12.00-17.00 samt lørdag og søndag fra kl. 10.00-15.00.
- Kom og gør en god handel, opfordrer Jonas Kjelstrup Schou.




































