Gå til hoved-indhold
26. maj 2026 - kl. 00.05

Ellinggårds Venner holder Åben Have på søndag 31. maj

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Ellinggårds Venner inviterer alle interesserede til at komme ud på Ellinggård og nyde gårdens have, de store træer og den dejlige beliggenhed ned til Elling Å tæt ved Mariendals Mølle og Elling Plantage - og nyde et par timers uforpligtende samvær.

Arrangementet på Ellinggård finder sted søndag 31. maj fra kl. 14.00-16.00.

- Ellinggård er i en redningsfase mod yderligere forfald og kan derfor kun besigtiges udefra. Men pak en picnickurv og nyd det medbragte ved de nye bord-bænke sæt, som vi har fået sponsoreret eller tag et tæppe med, opfordrer Mogens Damm på vegne af Ellinggårds Venner.

Man kan få en snak med nogle af de frivillige fra Ellinggårds Venner, der støtter op om Danmarks Kulturarvs restaureringsprojekt og høre lidt om, hvordan det går. Der er selvfølgelig også mulighed for at købe en folkeaktie.

- Vi stiller omgivelserne til rådighed og håber på et par hyggelige timer i de historiske rammer, fortæller Mogens Damm.

Se Ellinggårds placering her.

Besøg Ellinggårds hjemmeside og læs mere om historien bag den gamle herregård.

Der tages forbehold for ændringer i tilfælde af dårligt vejr.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...