Gå til hoved-indhold
01. februar 2024 - kl. 14.02

Emilie Engstrøm har i dag åbnet klinikken SMÅK LOUNGE i Søndergade

  • 1 af 4
    Emilie Engstrøm har flere skarpe åbningstilbud.
  • 2 af 4
  • 3 af 4
  • 4 af 4
Af: Michael Frederiksen

I dag har Emilie Engstrøm åbnet klinikken SMÅK LOUNGE på hjørnet af Søndergade og Høyersgade i Frederikshavn.

- Frederikshavn har brug for SMÅK LOUNGE, fordi jeg adskiller mig fra de andre klinikker i byen. Mit primære fokus er at lave smukke bryn og vipper til mine kunder. Jeg er ekspert i disse behandlinger, og derfor har jeg valgt, at det primært er det, jeg vil lave, fortæller Emilie Engstrøm.

Hun har de seneste par år været på barsel og hjemmepasset familiens to piger, men de begynder i dag i vuggestue, og den mulighed udnytter Emilie Engstrøm til at blive selvstændig.

Hun er uddannet kosmetiker hos Ruths Wellness / Ruths Hotel og har tidligere undervist på kosmetologskolen BEAUTY & STYLE i Aalborg.

I SMÅK LOUNGE tilbyder hun alle typer af eyelash extensions: Single, Hybrid, Angel, Wet, Volume og Russian Volume. Kunderne kan også bestille lash lift og brow lift, farvning af bryn og vipper, alle typer af voksbehandlinger (både til mænd og kvinder) samt spraytan.

Om en måned er der endvidere mulighed for at bestille permanent makeup - powder brows og magic shading brows - i SMÅK LOUNGE.

- Jeg har mere end syv års erfaring med eyelash extensions, og jeg er certificeret underviser i alle typer eyelash extensions samt brow og lash lift, oplyser Emilie Engstrøm.

Hun har overtaget de lokaler, som senest husede designbutikken Svare Studio. Erhvervsmæglerfirmaet Nordicals har stået for udlejningen af bygningen i Søndergade 51B.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...