Gå til hoved-indhold
03. juni 2025 - kl. 23.06

Et års fødselsdag i CrossFit 9900

  • 1 af 2
  • 2 af 2
Af: Michael Frederiksen

Crossfit 9900 kunne i weekenden fejre sin et års fødselsdag i lokalerne på Ellehammervej, og det blev markeret med både kagemand og højt humør i selskab med hele 100 medlemmer på søndagens fødselsdagstræning.

På bare ét år har centret rundet 400 medlemmer og udvidet lokalerne med 200 kvadratmeter for at følge med den store interesse.

Trods den hurtige vækst og over 3.000 tilmeldinger på hold hver måned har fællesskabet fortsat høj prioritet, og det var tydeligt til søndagens festligheder.

Med 50 ugentlige hold med alt fra gammeldags CrossFit, cirkeltræning, teamtræninger, vægtløftning, gymnastik og udstrækning formår Crossfit 9900 og deres coaches at skabe plads til både nye og erfarne medlemmer i et tæt og engageret træningsmiljø.

- Det har været en kæmpe fornøjelse det første år, og vi glæder os til det næste, hvor vi skal fortsætte med at skabe fede træninger og motivere vores medlemmer på daglig basis. Der er allerede fyldt med arrangementer og planer for resten af året, og allerede om en lille måned er det tid til vores årlige grillaften for medlemmer og deres familier, udtaler Mathias Skagbæk, der er boxejer sammen med Sophie Rex.

Skulle du også have lyst til at prøve træningen af, kan du læse mere på www.crossfit9900.dk eller kontakte CrossFit 9900 via mail på kontakt@crossfit9900.dk. Der vil være opstart af introforløb igen til august, men der er som altid mulighed for løbende opstart på de daglige hold.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...