Fertilitetstjek - ingen garanti for mere liv i Nordjylland
Diana Kjærulff, jordemoder og regionsrådskandidat (V), og Lærke Holm Sø, sygeplejerske og regionsrådskandidat (V), har skrevet dette indlæg: Et fertilitetstjek bliver ofte fremstillet som en nem løsning på et komplekst problem. For mænd består det typisk af en sædanalyse – og for de flestes vedkommende kan sædkvaliteten forbedres gennem simple livsstilsændringer. For kvinder omfatter et fertilitetstjek en ultralydsscanning og en blodprøve, som vurderer hormonniveauer og ægreserve. Men kvindelig infertilitet er langt mere kompliceret og skyldes ofte ubehandlede eller udiagnosticerede sygdomme som f.eks. PCOS eller endometriose.
Når vi som politikere foreslår fertilitetstjek til alle i den fertile alder, spreder vi midlerne alt for tyndt. Det risikerer at fjerne fokus fra de kvinder, der faktisk har behov for hjælp – og som kan hjælpes. I stedet for at blåstemple raske kvinder bør vi prioritere ressourcerne til opsporing og behandling af sygdomme, der reelt nedsætter fertiliteten.
Vi foreslår i stedet en evidensbaseret tilgang. Drop fertilitetstjek og indfør:
• Mere oplysning til unge kvinder om deres menstruationscyklus og om at søge hjælp ved symptomer som blødningsforstyrrelser, smerter, overvægt eller mistanke om PCOS/endometriose – også før ønsket om graviditet opstår.
• Mere adgang til specialister for kvinder med underlivssmerter uden henvisning fra den praktiserende læge.
• Mere faglig opkvalificering, så symptomer tages alvorligt fra første konsultation.
I Region Nordjylland findes 70.000 kvinder i den fertile alder. Et generelt fertilitetstjek til alle ville være en økonomisk belastning, og det vil beslaglægge sundhedsfagligt personale, der allerede i dag behandler barnløse par i fertilitetsforløb.
Særligt endometriose fortjener langt større fokus. Mange kvinder lever med smerter, hvor årsagen ikke er kendt. Smerter medfører fravær fra skole, øget sygefravær fra job og medvirker til social isolation for mange unge. Ved tidlig opsporing kan vi ikke blot forbedre deres livskvalitet, men også øge chancerne for graviditet – og mindske presset på både psykiatri og fertilitetsklinikker.
Erfaringerne fra bl.a. Endometrioseklinikken i Hjørring viser, at oplysning, patientskoler og opkvalificering virker. Ved at tage kvinders symptomer alvorligt sender vi et klart signal: Kvindeliver ikke lig med smertehelvede.
Lad os bruge sundhedsvæsenets ressourcer der, hvor behovet er størst – hos dem, der faktisk har brug for hjælp.
