Gå til hoved-indhold
06. december 2025 - kl. 00.12

Flådestation Frederikshavn: Stort område byggemodnes til indkvartering

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Et stort område i den sydligste del af Flådestation Frederikshavn byggemodnes i øjeblikket som forberedelse til opførelse af en ny bygning, der skal bruges til indkvartering.

2. december offentliggjorde Forsvarsministeriet en aftale med Pension Danmark om et offentligt-privat partnerskab om opførelse af indkvarteringsbygninger til værnepligtige på 11 tjenestesteder landet over. To af disse steder er Flådestation Frederikshavn og Bangsbo.

- Aftalen er i en standstill periode, som er normalen efter indgåelse af kontrakter. Der pågår i øjeblikket planlægning af, i hvilken rækkefølge byggerierne skal udføres, og derfor er det ikke på nuværende tidspunkt muligt at oplyse et tidspunkt for, hvornår bygningen i Frederikshavn er klar til ibrugtagning, oplyser kommunikationskonsulent Martin Særmark-Thomsen, Etablissement- og Terrænkommandoen.

Bygningerne omfattet af OPP-projektet rummer eksempelvis fire-personers indkvarteringsstuer til værnepligtige samt to-personers indkvartering til værnepligtige sergenter og løjtnanter. Bygningerne rummer desuden undervisningsfaciliteter, plads til udrustning, toiletter og baderum, altaner samt tørrestuer og fællesrum.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...