Gå til hoved-indhold
27. december 2025 - kl. 12.12

­­Flere muligheder for at komme i gang med træning i det nye år

  • 1 af 3
  • 2 af 3
  • 3 af 3
Af: Michael Frederiksen

Det nye år er for mange lig med nye vaner, mere energi og øget fokus på sundhed og velvære. Foreningen CrossFit Frederikshavn starter 2026 med ekstra gode muligheder for både nye og tidligere medlemmer, der ønsker at komme i gang med træning i trygge rammer og et stærkt fællesskab.

I januar tilbyder foreningen derfor flere nye hold af de populære Kun for Kvinder og Kun for Mænd. Holdene henvender sig særligt til dem, der ønsker en mere overskuelig og tryg indgang til træning – uanset om man er helt ny eller vender tilbage efter en pause.

Ingen prisstigning, men halv pris på træning
Som lokal forening er CrossFit Frederikshavn ikke ramt af de nye momsregler på fitness, og derfor bliver der ingen prisstigninger i januar. Tværtimod vælger foreningen at gøre det endnu mere attraktivt at starte året aktivt.

Nye medlemmer tilbydes nemlig halv pris på kontingentet den første måned ved opstart inden udgangen af januar, så det er let og nemt at komme igang.

CrossFit – som er funktionel fitness – er kendetegnet ved at kunne tilpasses alle niveauer, uanset alder og erfaring, og på den almindelige holdplan tilbyder foreningen det sædvanlige brede udbud af holdtyper i funktionel fitness med styrke, kondition og udholdenhed.

Som det eneste certificerede HYROX-træningscenter i denne del af Danmark har foreningen desuden flere ugentlige HYROX-hold, så medlemmerne kan træne målrettet op mod HYROX-konkurrencer eller bruge træningsformen som effektiv og motiverende funktionel træning i hverdagen.

Flere medlemsfordele, der er mere end fitness
Det er dog ikke kun nye medlemmer, der bliver tilgodeset i det nye år. Foreningens motto #mereendfitness betyder nemlig, at bestyrelsen i foreningen har sørget for mange gode fordele for medlemmerne i form af for eksempel rabatordninger og gode tilbud i lokale butikker og hos lokale spisesteder.

Foreningen CrossFit Frederikshavn holder til i et 1.200 kvadratmeter stort træningslokale med gode udendørsfaciliteter på Knivholtvej 1 bag Ilva og byder alle - store som små - velkomne til træning, hvor der ikke kun er fokus på puls og sved på panden, men også på velvære og fællesskab. Med faste trænere, små hold og et stærkt socialt sammenhold ønsker foreningen at gøre det nemmere for flere frederikshavnere at få en aktiv og sund start på året.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...