Gå til hoved-indhold
06. marts 2026 - kl. 00.03

Floorball-landstræner bliver ny halinspektør i Iscenter Nord

  • 1 af 2
    Søren Frederiksen er landstræner i floorball, cheftræner for Frederikshavn Blackhawks' danske mestre og byrådsmedlem for SF i Frederikshavn Kommune.
  • 2 af 2
    Henrik Houkjær Nørgaard blev hyldet af unge ishockeyspillere og skøjteløbere, da han kørte isen for sidste gang til en af White Hawks' hjemmekampe i Iscenter Nord.
Af: Michael Frederiksen

Søren Frederiksen bliver 1. april ny halinspektør i Iscenter Nord. Han afløser Henrik Houkjær Nørgaard, som med udgangen af april går på pension.

Henrik Houkjær Nørgaard afløste i 2007 Per Jensen som halinspektør. Søren Frederiksen bliver blot den tredje halinspektør i skøjtehallen.

Søren Frederiksen er i dag fritidskonsulent i Frederikshavn Kommune. 

Han er desuden nyvalgt byrådsmedlem for SF i Frederikshavn, men de fleste i Frederikshavn kender ham som floorballtræner.

Søren Frederiksen er cheftræner for Frederikshavn Blackhawks' suveræne damer, som er på sikker kurs mod endnu et dansk mesterskab.

Derudover en han cheftræner for Danmarks kvindelige floorballlandshold.

Frederikshavn Kommune holder afskedsreception for Henrik Houkjær Nørgaard fredag 27. marts kl. 14.00-16.00 i Nordjyske Bank Lounge i Iscenter Nord.

- Vi vil gerne sige tak til Henrik for hans indsats og engagement igennem årene. Vi håber, at mange har lyst til at kigge forbi og være med til at sende Henrik godt videre imod et nyt kapitel i livet, skriver centerchef Steen Lindgaard, Center for Kultur og Borgerservice i Frederikshavn Kommune, i en invitation til receptionen.

 

 

 

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...