Flyt MARTEC og åben Frydenstrand

Dårlig økonomi, utilfredshed med ældreplejen, bekymringer om nye skolelukninger, dumpekarakterer til vores kommune målt på erhvervsvenlighed, og så kommunens altoverskyggende udfordring, et faldende befolkningstal og stigende antal af ældre borgere.

Vi er en kommune under afvikling! Eller måske snarere Frederikshavn by.

Vores børn flytter fra byen, og mange kommer ikke tilbage igen, byens indbyggertal har fået kunstigt åndedræt af de østeuropæere, der flytter hertil for at tage de jobs, som vi skaber, og som ikke nødvendigvis henvender sig til ungdommen nu om dags.

Jeg tænker selvfølgelig på det ophugnings "eventyr", som vi satser benhårdt på skal bringe os ud af krisen, foreløbig har det kun bragt stribevis af dårlig omtale med sig!

På trods af det så er planen nu at etablere Recycling City i det naturskønne område vest for Frederikshavn, forbeholdt flere virksomheder, som ønsker at arbejde med skrot og ophugning!

Idéen om at udlægge området til erhverv er sådan set ganske glimrende, men hvorfor til virksomheder kun inden for genbrug og skrot?

Jeg var selv med til borgermøde, da kommune for to-tre år siden præsenterede planerne for dette erhvervsområde. Her var tankerne at skabe et smukt område med både søer, stisystemer og grønne områder, et rekreativ område som byens borgere også havde lyst til at besøge, og mon ikke også der findes virksomheder, der kunne tænke sig og etablere sig et sådan sted?

Der var dog bare et enkelt problem. Frederikshavn Kommune havde ingen penge til at realisere dette erhvervsområde. Det var således lagt helt i hænderne på interesserede virksomheder og stå for opkøb af jord, byggemodning og etablering af den nødvendige infrastruktur. Det tror da pokker, at vi dumper på erhvervsvenlighed, når vi end ikke har erhvervsarealer at tilbyde.

Vi skulle have fortsat udviklingen af dette erhvervsområde for 30-40 år siden, da vi etablerede Vendsysselvej og dengang havde planer om at føre den hele vejen ud igennem området til en sammenfletning med Hjørringvej.

Og i netop Hjørring har Novo Nordisk i årevis manglet plads til at kunne udvide deres fabrik. Nu har de langt om længe fundet noget jord og bygger ny stor fabrik. Tænk, hvis vi dengang havde skabt et erhvervsområde i det naturskønne område og som ikke bare var forbeholdt skrotvirksomheder, så havde Novo eller andre måske etableret sig i vores kommune med attraktive arbejdspladser.

Men nu er kassen tom, og kommunen forgældet op over begge ører, så hvordan kommer vi videre?

Når det gælder byudviklingen i Frederikshavn by, så har udviklingen stor set stået stille de sidste 40 år! Ikke siden vi i midt 80’erne etablerede byens gågade, er det lykkedes at gennemførere et større byfornyelsesprojekt, der hvor den kommunale administration og byråd i samarbejde får tingene til at ske.

Det er selvsagt lidt noget vrøvl, for selvfølgelig er der sket andre ting gennem årene.

Efter lukningen af Danyard og Ørskov’s nybygningsafdering i 2003 var målet at omdanne byen fra værftsby til værtsby. Den mission lykkedes!

Vi fik bygget Arena Nord og Det Musiske Hus, som sammen med Maskinhallen har været en kæmpe gevinst for vores by og kommune lige siden.

Og ja, så fik vi jo som bekendt også Palmestranden dengang.

Men den helt store bonus var nok, at Orskov Yard levede videre og siden har skabt masser af nye arbejdspladser på havnen, og sammen med FME/Dokøen er blevet et kæmpe aktiv for vores by og kommune.

Men tilbage til byudviklingen, for det handler ikke "kun" om at skabe nye arbejdspladser, for hvis vi vil gøre os til en attraktiv by og bosætte sig i i fremtiden, så der i den grad brug for nye visioner!

Noget af det mest fantastiske vi har skabt de seneste år er udvidelsen af Sæby Lystbådehavn - fantastisk fordi vi her har skabt en havn i høj kvalitet, en havn som man har lyst til at besøge, gå en tur og nyde det maritime miljø og måske samtidig lægge vejen forbi havnens restauranter eller byens gågade, men endnu mere fantastisk er det, at vi med udvidelsen og etableringen af den nye havn har gjort det attraktivt for private investorer at investere i område.

Derfor kan vi inden for få år formentlig glæde os over etableringen af Sæby Havnefront, nye attraktive boliger ved havnen, som med stor sandsynlighed vil blive en kæmpe succes, og skabe et endnu mere unikt havnemiljø på Sæby Havn, end det vi allerede kender.

Men de gode ting, der sker i Sæby, kommer ikke til at hjælpe på bosætningen i Frederikshavn by.

Det, der er sket i Frederikshavn de sidste 15-20 år, er, at der er opstået et hav af nye attraktive bosætningsmuligheder uden for byen, Golfparken, Skibakken, Lykkesminde, Søhusene, Skovly, mfl.

Det er blevet attraktivt at bosætte sig i disse områder og realisere drømmen om nye og energivenlige huse i den skønne natur rundt om byen.

Det en gevinst for byen med disse nye boligområder, men tilbage står vi med Frederikshavn midtby, som er i stadig større forfald!

I sidste uge røg 6-7 nye ejendomme på tvangsauktion. Det er heldigvis ikke hver uge, vi ser den slags, men det er blevet hårde tider også for byens boligspekulanter og boligforeninger, der står med masser af tomme lejligheder.

Og så kan det godt være, at byens ejendomsmæglere har travl med at fortælle om et "brandvarmt" boligmarked, men priserne på byens ejendomme er langt fra brandvarme. Mange har måtte sande, at værdien af deres boliger er faldet dramatisk! Vi betaler således alle sammen en høj pris for byens tilstand!

Så spørgsmålet er, hvordan får vi sat gang i byudviklingen i Frederikshavn by og skabt nye og mere attraktive bosætningsmuligheder i fremtiden?

I Fredericia var der for 20 år siden byrådspolitikere, der ønskede at flytte Fredericia Værft. Man ville bruge de attraktive havnearealer til at skabe en ny og attraktiv bydel ved vandet. Idéen blev mødt af hovedrysten ikke kun af folk i Fredericia, men også folk og politikere her i byen, for hvordan kunne man da tænke noget så tosset som at flytte et værft og arbejdspladser?

Men enden på det hele blev, at Fredericia Kommune forærede værftet 25 millioner for at flytte deres aktiviteter. Værftet flyttede til Lindø og fik de perfekte rammer til at udvikle sine aktiviteter, og Fredericia fik frigjort havnearealer, som man i dag er i gang med at udnytte til en ny og attraktiv bydel ved vandet.

Når det kommer til at skabe nye attraktive boliger i Frederikshavn midtby, så bliver det sjældent rigtig fedt!

Som da man byggede Nordstrand på Kragholmen i slut 70'erne og start 80’erne - de triste og kedelige boligblokke, der som det eneste skulle sælges på deres beliggenhed. Det lykkedes ikke. De mange ejerlejligheder var umulige og sælge, og mange endte i stedet som lejeboliger. Det samme skete, da man skabte Admiralgården og Palm City, og senest har vi set det med Værkergrunden.

Frederikshavn by er simpelthen ikke attraktiv nok til milliondyre ejerlejligheder.

Hvis vi skal gøre vores midtby attraktiv for bosætning i fremtiden, så skal vi have gang i udvikling, der rækker langt udover byens gågade, og vi skal udnytte vores unikke placering ved vandet.

For selv om vi er en havneby, så er der ikke meget herlighedsværdi ved vores kyst i dag.

På havnen er hvert et område og pier efterhånden afspærret som lukket ISPS-havneområder med hegn og pigtråd. En havnerundfart er således blevet en overordentlig trist affære.

Søsportshavnen placeret ved byens rensningsanlæg er ikke blevet mere attraktiv, efter den blev omdøbt til Frederikshavn Marina. Det er ikke en havn, der som Sæby eller Skagen appellerer til et besøg, med mindre man har en båd i havnen eller skal på NerD og spise.

Men hvis der er en ting, man må undre sig over, så er det, hvorfor vi ikke har udnyttet det allerskønneste kystområde ved vores by, Frydenstrand.

Dykker man lidt ned i historiebøgerne, så var det her i dette skønne område, at Jacob Carl Ottosen i 1897 etablerede Frydenstrand Badesanatorium, datidens svar på vor tids wellnessophold.

Bygningerne blev efter krigen omdannet til Hotel Frydenstrand, der blev benyttet helt frem til starten af 80’erne, hvorefter bygningerne blev jævnet med jorden.

Jeg havde fornøjelsen og komme i området som dreng og ikke mindst besøge det gamle hotel og ruiner, inden det blev fjernet. Det var et fantastisk område, for udover hotellet var der også Skansehavnen og Skansen i området.

Men det, der er sket med Frydenstrand siden dengang, er mildt sagt trist!

Det, der kunne være et åbent område for hele byen, har i stedet udviklet sig til en lukket indklave for de få, mere eller mindre tilfældig udvikling og trist boligbyggeri, alt sammen lukket inde af en vold og meter høje hyben.

Og midt i dette naturskønne område har vi så også placeret MARTEC - en uddannelsesinstitution, der lægger beslag på intet mindre end 25.000 kvadratmeter af det skønneste og mest værdifulde jord i vores by!

Vi har de sidste 40-50 år set på, hvordan dette område har udviklet sig mere eller mindre tilfældigt, hvor vi kunne have skabt det skønneste kystområde for hele byen.

"Lad vandet komme til byen". Det var titlen på det ambitiøse projekt, som idémand Carl-Arne Jensen præsenterede for byen for efterhånden en del år siden. Tanken var at føre vandet helt ind til banegårdsområdet og etablere nye havnebassiner her, for på denne måde at skabe mulighed for et helt unikt havnemiljø med boliger tæt på vandet.

Jeg kendte Carl-Arne "Calle" fra min opvækst i Sindalund, og husker ham som en lidt beskeden fyr, som man jævnligt så komme ned af Klitlund med en fiskestang eller årer i hånden på vej ned til hans båd i Rønnerhavnen, en crescent 42, hvis ikke jeg husker helt forkert. Vi kaldte den "bananskralden" på grund af bådens facon, men det en helt anden historie, for Calle var og er alt andet end en beskeden mand. Han er en mand med visioner og drømme for vores by, drømme, der bl.a. også omfattede idéen om at ombygge en boreplatform til hotel og placere den i Frederikshavn Havn.

Carl-Arne samlede alle sine ideer i et idekatalog, som han i 2016 overrakte til borgmester Birgit Hansen. Jeg ved ikke, om Birgit nogensinde fik kigget i kataloget, men hvis det findes, vil jeg meget gerne læse det.

Projekterne blev som bekendt aldrig til noget, og Calles drøm om at føre byen og vandet sammen forblev ved drømmen.

Spørgsmålet er så, skal Frederikshavn forblive en havneby for tid og evigt, uden at vi udnytter muligheden for at skabe en unik bydel ved vandet, en bydel åben for alle?

For der er brug for nye visioner, hvis vi skal skabe liv i vores by også i fremtiden.

Vi har brug for et projekt så stort, at det kan bringe os i en ny retning, skabe en tror på fremtiden for byens indbyggere, og noget vi kan være stolte af og give byen et bedre image end i dag.

Opfordringen herfra er ganske enkel. Vi skal lave en "Fredericia".

Ikke at vi skal flytte byens værfter, men vi skal i dialog med MARTEC med henblik på at flytte uddannelsesinstitutionen fra Frydenstrand og op på Hånbækskolens arealer.

Og det kan godt være, at Frederikshavn Kommune må betale MARTEC 30-40 millioner kroner for en sådan flytning, men det vil frigive 25.000 kvadratmeter jord ved kysten og gøre det muligt at lægge grundstenen for en ny udvikling af Frydenstrand.

MARTEC vil få mulighed for at skabe en ny moderne skole på Hånbækvej, hvor dele af skolen allerede ligger, og vi får udnyttet Hånbækskolens arealer til det, de egner sig bedst til.

Hvis missionen lykkes, så står vi med en historisk mulighed for at igangsætte en ny udvikling af Frydenstrand, en mulighed for at igangsætte planlægningen for en ny attraktiv bydel ved vandet.

Vi skal skabe en ny lystbådehavn, som vi har gjort i Sæby (en ny skansehavn), og vi skal binde det hele sammen med bymidten i form af en flot havnepromenade, der strækker sig hele vejen fra Krudttårnet, forbi vores havnearealer ud til Skansen, og videre ud til "Frydenstand Marine" og herfra en strandpromenade, der fortsætter hele vejen ud til Palmestranden.

Vi skal slå stregerne til et nyt og åbent Frydenstrand og gøre det attraktivt for investorer at investere i området, skabe mulighed for, at der kan bygges nye attraktive lejligheder og mulighed for restauranter, cafeér og kulturoplevelser i området.

Jeg ender nok som en drømmer som Calle, men hvis vi skal have vendt udviklingen og stå et bedre sted i fremtiden, end vi står i dag, så skal vi have nye visioner på banen og turde at forfølge dem.