Gå til hoved-indhold
05. december 2025 - kl. 00.12

FOF-kursister i gode rammer på Frederikshavn Kunstmuseum

  • 1 af 5
  • 2 af 5
  • 3 af 5
  • 4 af 5
  • 5 af 5
Af: Michael Frederiksen

Inspiration og ny viden er godt i mange sammenhænge – også for kursister og undervisere i billedkunst. Tirsdag fik både FOF-kursister og FOF-undervisere masser af det hele med en dag på Frederikshavn Kunstmuseum og særudstillingen "Stof til eftertanke".

FOF Vendsyssel har kurser med billedkunst både i Frederikshavn og i Hjørring. I Frederikshavn sker det på Knivholt, og her underviser kunstner Karina Meedom, som er vikar for kursets sædvanlige underviser, kunstner Liselotte Dyhrberg. I Hjørring holdes kursus med billedkunst i værkstedet på Vendsyssel Kunstmuseum med kunstner Dolgora Havmøller som underviser.

Udstillingen er en oplevelse og en inspiration. Både fagligt og kunstnerisk. Den aktuelle udstilling på Frederikshavns Kunstmuseum gav også kursister god inspiration til, hvordan de selv kan præsentere resultater for deres kursusforløb på malekursus og billedkunst.

På kurserne undervises med en god blanding af bundne opgaver, som skubber til læring og udvikling, hvor målet er at forbedre teknikker og finde egen stil og udtryk.

- Derfor bliver det også spændende at se kommende kursistudstillinger, og hvad den enkelte kursist får ud af den samme idé, når den omsættes med akvarel, oliemaling, blyant eller kridt, mener forstander Kirsten E. Højrup. FOF Vendsyssel.

Efter at have set og arbejdet med udstillingen bød dagen på workshop med broderi.

- Al kreativ udfoldelse kan noget – også broderi. Oplevelsen i Frederikshavn bød på den dejlige ro, som opleves, når man broderer og det gav en hyggelig snak med tid til fordybelse, siger FOF-underviser Karina Meedom.

Nye kurser med billedkunst hos FOF Vendsyssel starter både i Frederikshavn og i Hjørring efter nytår.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...