Gå til hoved-indhold
10. marts 2026 - kl. 17.03

Formand for Sæby Erhvervsforening: - Sæby er Kattegats Tahiti-perle

  • 1 af 1
    Generalforsamlingen fandt sted på Jacobs Fiskerestaurant i Sæby.
Af: Michael Frederiksen

Årets generalforsamling i Sæby Erhvervsforening havde fokus på den voksende oplevelses- og turismeøkonomi. Halvdelen af foreningens medlemmer deltog i generalforsamlingen.

Med udsigt over Kattegat og den nye havn, der kan rumme både autocampere og både, dannede Jacobs Fiskerestaurant ramme om en generalforsamling med masser af muligheder for netværk og drøftelse af erhvervsudvikling.

Sæby er sat på landkortet. I 2025 blev Sæby udpeget som et af Danmarks nationale kulturmiljøer – blandt landets 16 mest bevaringsværdige byer – af Kulturministeriets ekspertpanel. Samtidig anses Sæby som et kraftcenter for østkystturisme og Turishus Nord har etableret permanent turistkontor i Sæby.

- Sæby er Kattegats Tahiti-perle. Årsagen til, at perlen skinner, er det enorme arbejde, som bestyrelsen lægger i udviklingen af byen. I år har arbejdsgruppen – Sæby som turistby - genskabt De Glemte Broer og skabt en ny turistattraktion, som i efteråret samlede mere end 200 lokale borgere, der fik mulighed for at afprøve den. Samtidig arbejdes der på at etablere en attraktiv strandpark, og Vandsportens Hus begynder også at tage form. Alt dette sker, fordi erfarne og dygtige erhvervsfolk vælger at bruge deres kompetencer på at udvikle Sæby – i deres sparsomme fritid. Det gør mig stolt, siger formand Kim Müller.

På generalforsamlingen blev nye vedtægter enstemmigt vedtaget, hvilket åbner mulighed for at styrke det fælles Frederikshavn Erhvervsråd, som drives i samarbejde med Skagen og Frederikshavn Erhvervsforening.

Bestyrelsen konstituerede sig med følgende i forretningsudvalget:

Kim Müller, CEO Roblon A/S, formand
Martin Gadensgaard, CEO Thoraso, 1. næstformand
Rune Dam Dyhr, Regionsdirektør Erhverv Sparekassen Danmark, 2. næstformand

Sæby Erhvervsforenings tre repræsentanter i Frederikshavn Erhvervsråd blev også udpeget og bestyrelsen pegede enstemmigt på Kim Müller, CEO Roblon A/S, Henrik Bruun Nielsen, direktør i Im. Stiholt A/S, og Claus Christensen, direktør i A/S Sæby Fiske-Industri A/S.

Bestyrelse i Sæby Erhvervsforening består nu af følgende:

  • Kim Müller, CEO Roblon A/S, formand
  • Martin Gadensgaard, CEO Thoraso, 1. næstformand
  • Rune Dam Dyhr, Regionsdirektør Erhverv Sparekassen Danmark, 2. næstformand.
  • Nikolai Ronne, indehaver Norhvin
  • Jacob Thorup Larsen, advokatfirmaet Kühnel
  • Brian Andersson, direktør Frederikshavn Handelsskole
  • Brian Stenbro, CEO B6 Nordic
  • Bjarne B. Friis, Blik & Rør arbejderforbundet, Frederikshavn Afd.
  • Brian Fabricius, direktør Hotel Viking
  • Tina Christensen, indehaver Tina Christensen.dk – Trivsel-Udvikling-Ledelse
  • John Sørensen, indehaver NANtek
  • Karsten Thiessen, direktør Sæby Varmeværk
  • Rikke Stjerne, indehaver R Stjerne
  • Per Højbjerre, indehaver PH-Decom
  • Søren Østergaard, indehaver Lundegaard Avl og Opformering
  • Henrik Bruun Nielsen, direktør Im. Stiholt A/S
  • Claus Christensen, direktør Sæby Fiskeindustri A/S
  • Rasmus Thostrup Møller, indehaver Lux Estate A/S

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...