Fra traktormekaniker til direktør i egen maritime virksomhed
I næste uges udgave af Mandagsmagasinet has Radio FCMR besøg af Morten Vestergaard, som nogen måske kender fra Vestergaard Marine Service i Frederikshavn, der blev etableret i 2001.
Morten Vestergaard er opvokset i Vendsyssel og er udlært traktormekaniker.
- Hvordan ender en traktormekaniker i den maritime branche? Det skal vi høre meget mere om i udsendelsen, ligesom vi også skal høre lidt om Mortens opvækst, karriere, familie og drømme, fortæller studievært Gitte Hansen, Radio FCMR.
Både Morten Vestergaard og Vestergaard Marine Service - i dag VMS Group - har modtaget forskellige priser. Personligt blev han i 2011 kåret som Årets Ejerleder i Nordjylland.
- Vi skal også med nordjysk lune høre eventyret om gutten, der blev født uden for ægteskab og høre om alle de muligheder, han fik senere i livet. Spørgsmålet er, når Morten reflekterer, om han opnåede det, han ville?, spørger Gitte Hansen.
Hvorfor trådte han tilbage fra posten som administrerende direktør i sit eget firma? Og hvor stor en beslutning var det at sælge firmaet? Hvad vil han nu?
- Jeg spørger også ind til, om Morten fået opfyldt sit livsønske om at få drømmebilen, en Porsche?
Mandagsmagasinet 29. december sendes vanen tro kl. 18.00:
Frederikshavn 106,6 MHz
Østervrå 103,5 MHz
Sæby 97,4 MHz




































