Gå til hoved-indhold
19. marts 2026 - kl. 00.03

Fredag er der åbent hus hos Glarmester Jan Christensen på Glassets Dag

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Oplev glarmesterfaget på nært hold, når glarmestre over hele landet holder åbent hus og viser, hvordan glas bliver til løsninger i både byggeri og bolig. Fredag 20. marts åbner 20 glarmestre over hele landet dørene til Glassets Dag.

Hos Glarmester Jan Christensen, Esbjerggade 2 i Frederikshavn, kan besøgende kigge ind på værkstedet, møde glarmesteren og få et indblik i, hvad glas kan bruges til fra nye ruder og energiforbedringer til glasløsninger i indretningen.

- Glas er et fantastisk materiale, og vi vil gerne vise, hvad vi arbejder med til daglig og give folk inspiration. Vi glæder os derfor til at byde alle interesserede velkommen på Glassets Dag. Forhåbentlig kan vi inspirere ikke alene forbrugerne til at tænke glasløsninger ind i hjemmet, men også gøre en masse børn og unge opmærksomme på vores fag, så vi kan sikre de næste generationers glarmestre, fortæller glarmester Jan Christensen.

Se og prøv selv glarmesterhåndværket
Glarmesterfaget handler om meget mere end udskiftning af ruder. På dagen kan man typisk opleve, hvordan glas måles, skæres og forarbejdes – og høre om alt fra energieffektive vinduer til unikke spejle og moderne glasvægge. De besøgende får ikke kun mulighed for at se glarmesterens arbejde, men kan også prøve kræfter med at skære i glas.

Ved du hvad en glarmester laver? Glas er ikke bare glas.

Glarmester Jan Christensen tilbyder på dagen blandt andet:

·     Kom indenfor og se, hvordan de håndterer og bearbejder glas på de forskellige stationer med opstillinger med de ting, de laver.

·     Der kan rafles om rabat på glasset til bruseløsninger til private.

·     Deltag i en glas-konkurrence – der er gode præmier på spil.

·     Prøv selv kræfter med noget af det glarmesteren kan med glas - skær et hjerte i glas - se hvordan man kitter en rude - og prøv - hvis du mod på det - at løfte glas som en glarmester med en lift.

·     Kl. 15.00 smadres forskellige former for glas for at vise forskellen på glastyperne.

·     Prøv at gå på glas og mærk, at glas kan holde til mere, end man tror, når det er den rigtige slags glas.

·     Der smides pølser på grillen kl. 12.00 - drikkevarer og snacks til alle besøgende. 

Alle interesserede er velkomne til at kigge forbi og opleve glarmesterfagets håndværk og muligheder.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...