Frederikshavn El: Nyt elektrikerfirma med lokale kræfter og stærkt bagland
Med solid erfaring, stærkt lokalkendskab og ønsket om at være en nærværende elektriker for både private og erhvervskunder er Frederikshavn El nu officielt i gang. Firmaet drives af makkerparret Jens Reinert og Casper Dahlin, som sammen har over syv års samarbejde i bagagen, og nu har valgt at starte selvstændigt som en del af EL i A/S.
- Vi ønsker at være den lille lokale elektriker, der løfter både de små og de store opgaver – med nærvær, fleksibilitet og god kundekontakt. Vores mål er at gøre det nemt for kunderne og levere el-løsninger, der både virker og giver mening i hverdagen, udtaler Jens Reinert og Casper Dahlin.
Frederikshavn El tilbyder en bred vifte af ydelser, herunder:
- Boliginstallationer – alt fra stikkontakter og belysning til sikringssystemer
- Ladestandere – levering og montering af løsninger til elbiler
- Villa-ventilation – tilsikre optimalt indeklima for dig og din familie
- Erhvervsløsninger – både mindre og større installationer til virksomheder og kontorer
- Fejlfinding og reparationer – hurtig indsats ved fejl og nedbrud
- Varmepumper – opsætning af energieffektive varmepumper
- Solceller – levering og installation af bæredygtige energiløsninger
Stærke lokale profiler med faglig bredde
30-årige Jens Reinert er opvokset med hænderne i arbejdet og bruger sin fritid på hund, jagt og udeliv. Han blev udlært i 2018.
27-årige Casper Dahlin har en passion for biler, renoveringsprojekter og det sociale liv med venner og familie.
Sammen dækker de et bredt felt af el-arbejde – fra nybyg og ventilation til sportsbelysning, service og renovering.
En del af EL i A/S – frihed med opbakning
Frederikshavn El er startet som en del af EL i A/S, en innovativ platform for selvstændige elektrikere og VVS’ere, der ønsker frihed i hverdagen, men med adgang til et professionelt bagland. EL i A/S håndterer alt fra kvalitetssikring og dokumentation til administration, systemer og garantiforhold.
EL i A/S modtog for nylig en investering i DR’s Løvens Hule af Morten Larsen – kendt fra Just Eat, Miinto og Hungry.dk – hvilket har styrket fundamentet for at hjælpe flere dygtige håndværkere i gang med deres selvstændige rejse.
Elias Grøftholdt Tychsen, CEO & Founder af EL i A/S, udtaler:
- Vi er stolte af at kunne byde Jens og Casper velkommen i EL i A/S-fællesskabet. Det er to ildsjæle med hænderne godt skruet på, stærk faglighed og et mindset, der passer perfekt til vores koncept. De tager ansvar fra start til slut og har både det lokale hjerte og den professionelle tilgang, vi værdsætter højt.