Gå til hoved-indhold
04. juni 2025 - kl. 14.06

​​​​​​​Frederikshavn Kommune støtter samkørsel

  • 1 af 1
    Via en app kan bilister udbyde ledige pladser i bilen, for eksempel til og fra ungdomsuddannelser eller arbejdspladser. Foto: NT
Af: Michael Frederiksen

Frederikshavn Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg besluttede i går at sætte penge af til tilskud til samkørsel i 2026.

- Vi vil gerne understøtte mere samkørsel og bedre mobilitet i landdistrikterne de steder, hvor passagergrundlaget er for lille i forhold til traditionel busdrift, siger Kultur- og Fritidsudvalgets formand, Peter Laigaard (UP).

NT's samkørselsordning er et skridt mod en grønnere fremtid og en mere sammenhængende region. Ved at deltage i ordningen kan borgerne bidrage til en bæredygtig udvikling og samtidig nyde godt af de mange fordele ved samkørsel.

Via en app kan bilister udbyde ledige pladser i bilen, for eksempel til og fra ungdomsuddannelser eller arbejdspladser. De øvrige kommuner i regionen har også behandlet samkørselsordningen, og kommunerne bakker alle op om ordningen.

Frederikshavn Kommune kommer til at give et tilskud på 10 kroner pr. tur med den nye samkørselsordning, som forventes at blive benyttet cirka 850 gange i Frederikshavn Kommune i 2026.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...