Gå til hoved-indhold
24. marts 2026 - kl. 00.03

Generalforsamling og inspirerende rejseforedrag i Gærum

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Gærum Lokalhistorisk Forening inviterer alle interesserede til generalforsamling onsdag 25. marts kl. 19.00 på Gærum Skole.

Efter den ordinære generalforsamling byder aftenen på et spændende og inspirerende rejseforedrag ved Didde Skeltved Hvid og Klaus Hvid Nielsen. Parret deler deres oplevelser fra to langtidsrejser, som de gennemførte i 2024 og 2025 sammen med deres tre halvstore børn.

Rejserne gik til blandt andet Thailand, Malaysia, Borneo og Filippinerne, hvor familien i længere perioder byttede hverdagens faste rammer og skoleskemaer ud med eventyr, nye indtryk og anderledes livsformer.

I foredraget fortæller de om, hvordan det er at tage familien med på langtidsrejse, hvilke overvejelser der ligger bag, og hvordan det opleves at møde fremmede kulturer på tæt hold. Publikum kan også se en række billeder fra rejserne, som giver et levende indblik i familiens oplevelser.

Arrangementet er åbent for alle, og Gærum Lokalhistorisk Forening håber at se både medlemmer og andre med interesse for rejser og kultur til en hyggelig og inspirerende aften.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...