08. februar 2026 - kl. 19.02
Gratis fastelavnsfest i Gærum
Spejderne i Gærum holder gratis fastelavnsfest på søndag kl. 11.00.
Der startes med en kort børnegudstjeneste i Gærum Kirke, og herefter er der tøndeslagning ved spejderhytten.
Her er der hele fem tønder, som skal slåes ned, og der er endda også en tønde til de voksne.
Når dette er overstået, er der varm kakao og fastelavnsboller i Hytten, og her vil kattekongerne blive hyldet.
Der sluttes af med en meget kort generalforsamling, hvor der orienteres om, hvad der skal ske ved spejderne det kommende årstid.
Alle er velkomne på søndag – uanset om man er spejder eller ej.




































