Gratis foredrag om testamenter og fremtidsfuldmagter
Tirsdag 28. oktober holder Advokaterne Vingaardshus gratis foredrag om testamenter og fremtidsfuldmagter. Det foregår i Kattegat Silo i Frederikshavn kl. 17.00-19.00, hvor advokaterne vil guide dig gennem områder om arv, testamenter og fremtidsfuldmagter.
Advokat Trine Rønhoff Øster og advokat Vibeke Andersen vil sætte fokus på de overvejelser, der bliver stadig vigtigere – nemlig hvordan man bedst muligt sikrer sig selv og sine nærmeste.
De fleste har behov for at tage stilling til både testamente og fremtidsfuldmagt. På foredraget får du blandt andet svar på:
- Hvorfor er det nødvendigt at oprette et testamente, hvis man som samlevende ønsker at arve efter hinanden uden at være gift?
- Hvordan kan man sikre hinanden bedst muligt ved dødsfald – og hvad betyder en fremtidsfuldmagt i praksis?
- Hvad sker der med arven, hvis man er gift og har fælles børn – er testamente stadig relevant?
- Hvordan er du og børnene stillet, hvis din partner dør?
- Det er spørgsmål, som vi møder rigtig ofte i vores rådgivning, og som de fleste først stiller sig, når det er for sent, fortæller Trine Rønhoff Øster og Vibeke Andersen.
Der vil blive en grundig gennemgang af de forskellige regler og muligheder, og der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål undervejs. Efter oplægget kan du tale direkte med advokaterne.
Deltagelse er gratis, og tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Der serveres en let forplejning med isvand, kaffe, te, frisk frugt, snacks og kage.
Sidste frist for tilmelding er 21. oktober. Tilmelding kan ske her.