Gå til hoved-indhold
23. september 2025 - kl. 00.09

Højskolesangbogen fortolkes med jazzstemning hos Frelsens Hær

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Frelsens Hær i Frederikshavn står bag en spændende koncertbegivenhed, som for første gang kan opleves i Nordjylland. 

Søndag 28. september kl. 17.00 inviterer Frelsens Hær på Knudensvej 1A, Frederikshavn, til en koncert med et ungt band fra Næstved.

Den Blå Anemone Ensemble fortolker Højskolesangbogen med jazzstemning og professionalisme. 

Der er ofte en intim stemning, og ensemblet interagerer med publikum via genkendelige melodier eller sange. Publikum kan forvente et varieret repertoire med både bløde ballader og mere rytmiske numre.

- Undervejs synger vi med på elskede fællessange, fortæller præst Anja Adjoh, Frelsens Hær.

Efter koncerten er der salg af kaffe, sodavand og kage. Overskuddet går til Frelsens Hærs julehjælp 2025.

Der er gratis entre, men der er et begrænset antal pladser (60) til koncerten med det sydsjællandske band.

Tilmelding på sms til Anja Adjoh senest 26. setember på mobil 20360379.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...